Nyheder

26. juni 2019.

Udsigt og fantasi

Flere end 150 personer tog imod vores invitation til Åben Byggeplads den 9. juni og fik dermed en enestående chance for at se nærmere på det eftertragtede Papirtårn i Silkeborg.

Turen i det rå hus op til 6. og 9. sal ad trappen kan være en udfordring, og det kræver en særlig god forestillingsevne at se den færdige lejlighed for sig, når man mødes af de rå flader og et virvar af rør og slanger på gulvet.

Til gengæld er udsigten præcis så fantastisk som den vil være, når huset står færdigt som Silkeborgs nye vartegn: Smuk og storslået så langt øjet rækker.

Vi så på plantegninger og svarede på spørgsmål om boligstørrelser, priser og hvornår Papirtårnet er klar til indflytning.

Midtjyllandsavis Silkeborg var også med og bragte deres artikel om arrangementet tirsdag den 11. juni 2019.

Papirtårnet vokser for hver dag og ventes færdigt i efteråret 2020. Vi kan endnu ikke sætte en fast dato, da vinterperioden er en stærk samarbejdspartner, som både kan arbejde med og mod os.

Interessen for at følge byggeriet er stor, og vi planlægger Åben Byggeplads igen efter sommerferien. Dagen er endnu ikke fastsat, men bliver annonceret så snart vi har den.