Nyheder

28. marts 2021.

“Vi kan sige, at livet i Papirtårnet fuldstændig har overgået vores vildeste forventninger”

Sille og Jørn er flyttet fra villa til lejlighed. Læs her hvad de synes om de nye omgivelser og om at bo i Papirtårnet:

“Vi har virkelig glædet os og haft rigtig store forventninger.
Men vi har samtidig også været spændte på, om vi kunne falde til i vores nye lejlighed?
Pludselig bor vi højt over jorden, naboen bor noget tættere på, og haven er udskiftet med altan?

Vi kan sige, at tvivlen er helt væk, og virkeligheden har fuldstændig overgået vores vildeste forventninger. Vi er begejstrede. Lejligheden er skøn, funktionel og en ideel ramme for vores familie. Skal vi derudover blot tilføje nogle enkelte ting, så vil vi fremhæve;

  • At udsigten ganske enkelt er helt ubeskrivelig. Silkeborgs fantastiske natur, frembringer på helt forunderlig vis, hver eneste dag, nye smukke og meget forskellige motiver. Udsigten og hele oplevelsen er på en og samme tid både smuk, uendelig, omfavnende og glædesfrembringende. Vi må ofte og ydmygt minde hinanden om, hvor heldige vi er.
  • At selv om vi nu bor lige i centrum, så leves udelivet på altanerne i  rolige og fredelige omgivelser, uden generende støj.
  • At alle fællesarealerne, lige fra kælder til vores fælles tagterrasse, er hyggelige og tager sig ud som på et pænere hotel.
  • At indkøb, specialbutikker, cafeer, restauranter, by- og andet kulturliv og tilmed også både skov og vand, alt sammen ligger i ubetydelig gåafstand fra vores hoveddør.
  • At vi har fået en masse skønne og dejlige naboer. Vi har oplevet en oprigtig åbenhed og stor interesse for og lyst til, at skabe nye fællesskaber, også omkring fælles interesseområder. Blandt andet har vi allerede fået et ”cykelhold – Team Bike” på benene, hvor vi sammen hver søndag, lufter MTB cyklerne i Silkeborgs fantastiske natur.”

Vi er så glade for at høre hvordan omgivelserne i Papirtårnet har levet op til forventningerne hos Sille og Jørn.

Vil du høre mere om muligheden for at blive beboer i Papirtårnet, så se mere her.